Pårørende
Alt det, du bør vide som pårørende

Forældresamarbejde
Hos Klippen Nordjylland mener vi, at et godt samarbejde mellem os og jer som forældre er vigtigt for den unges udvikling. Vi lægger stor vægt på, at vi kan tale åbent sammen, selv når der er uenigheder eller frustrationer. Vi tror på, at et tæt samarbejde mellem
Når jeres barn flytter ind, er der mange praktiske ting, der skal ordnes, og samtidig skal vi alle lære hinanden at kende. Der vil blive tilknyttet kontaktpersoner fra personalet – primært og en sekundært – som følger op på den unges trivsel. Løbende vil vi give jer en telefonisk opdatering om, hvordan det går. I er altid velkomne til at ringe, hvis I har spørgsmål eller ønsker at tale med os. i kan kontakte os på afdelingens telefon.
Vi har stor forståelse for den situation, I som familie står i, og hvad det betyder at have sit barn anbragt på et opholdssted. Derfor er vi altid til rådighed og vil gerne støtte jer undervejs.
Hvad tilbyder vi?
Klippen Nordjylland lægger stor vægt på høj normering for at kunne give den enkelte unge den nødvendige opmærksomhed. Vi mener, at det er i de nære relationer, der opstår gennem samspil, at udvikling sker. Personalet har derfor tid og ressourcer til at støtte den unge på et individuelt plan. Denne tilgang styrker både tilid og forståelse mellem
Faglighed
På Klippen Nordjylland sørger vi for, at personalet har den nødvendige og relevante uddannelse. Vi arbejder tæt sammen med eksperter og virksomheder for at forbedre vores metoder. Denne faglige udvikling sikrer, at vi hele tiden kan tilbyde bedste mulige løsninger. Vores fokus er at udvikle nye tilgange, der matcher de unges behov.
Rammerne
På Klippen Nordjylland lægger vi stor vægt på hyggelige og hjemlige rammer, da de er grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Vores ideologi bygger på, at rolige og trygge omgivelser er essentielle for de unges udvikling. Vi skaber et miljø, hvor de unge kan føle sig trygge og set. Denne tryghed er en forudsætning for, at relationer kan opbygges og udvikles.
Kontakt teamet
Når en ung indskrives på Klippen Nordjylland, bliver der tildelt en primær og en sekundær kontaktperson. Deres ansvar omfatter at afholde ungesamtaler og fastlægge delmål baseret på den unges drømme, ønsker og den handleplan, der er fra den anbringende myndighed. De har også ansvaret for samværsplanen og sørger for løbende telefonisk kontakt til forældrene.
Skole, uddannelse og beskæftigelse
Skole
Når man bor på Klippen Nordjylland, går man i skole på et i et af Brønderslev Kommunes skoletilbud. Sammen med den unge, forældre og sagsbehandler finder vi ud af, hvilken skole der er den bedste løsning for den enkelte. På Klippen Nordjylland forventer vi, at alle vores unge engagerer sig i deres skolegang.
De unges kontaktpersoner holder løbende dialog med lærere og øvrigt skolepersonale for at sikre et godt tværfagligt samarbejde og følge op på den unges udvikling. Vi tilbyder støtte i form af lektiehjælp og hjælper med at løse eventuelle problemstillinger, der måtte opstå med klassekammerater eller lærere.
Uddannelse
Hvis den unge har afsluttet folkeskolen, arbejder vi sammen med en UU-vejleder for at finde den rette vej for den unge. Vi tager udgangspunkt i den unges interesser og muligheder for at planlægge deres fremtid. Unge, der bor på Klippen Nordjylland, har adgang til de samme uddannelses- og beskæftigelsestilbud som andre. Vi sikrer, at de får de rette redskaber og støtte til at vælge og følge deres mål.
Beskæftigelse
Hvis en af vores unge ønsker fritidsarbejde eller praktik, vil Klippen Nordjylland hjælpe med at finde passende muligheder. Vi benytter vores netværk i lokalområdet til at skabe disse chancer. Beskæftigelse kan også omfatte opgaver som rengøring, havearbejde eller indkøb, som udføres sammen med personale. Vi støtter de unge i at opbygge arbejdsrutiner og tage ansvar.
Husmøder
På Klippen Nordjylland er den unge en aktiv del af både huset og den daglige rutine. Derfor afholdes der husmøder hver uge, hvor den unge bliver inddraget i beslutningstagningen. Husmøderne fokuserer på at lade den unge være med at lave madplaner, aktivitetsplaner og at udtrykke ønsker til indkøb og andre praktiske beslutninger.
Målet med husmøderne er at skabe et demokratisk miljø, hvor den unge har indflydelse på afdelingens dynamik og hverdagens beslutninger. Det giver den unge mulighed for at lære at tage ansvar og medbestemmelse.
Besøg
Som anbragt ung på Klippen Nordjylland har den unge ret til at få besøg af familie, venner og kærester på afdelingen. Det er dog vigtigt, at alle aftaler med personalet på forhånd. Overnatninger kan normalt arrangeres i ferier og weekender.
Klippen Nordjylland forventer, at alle gæster overholder husordenen under deres besøg. Hvis gæsterne ikke følger husordenen, kan personalet vælge at afbryde besøget. Denne praksis sikrer et respektfuldt og trygt miljø for både den unge og de andre der bor på Klippen Nordjylland.
Sovende/vågen nattepædagog
Klippen Nordjylland er et døgnbemandet opholdssted, hvilket betyder, at der altid vil være minimum en pædagog til stede og tilgængelig - også om natten. Den unge har altid mulighed for at kontakte nattevagten via afdelingens telefon eller ved at gå hen til dens værelse
Aktiviteter på stedet
-Atv cross bane (får vi til sommer)
-Bordtennis
-pool/billard
-gamer computere (5 stk)
-playstation 5
-fodbold
-motion
-konditionstræning.
Desuden vil der være muligheder for aktiviteter ude af huset.