Vi giver unge muligheden for |

Hus 1

Nørregården er 460 m2
Plads til 7-8 unge

Hus 2

Nørrehuset er 120 m2
Plads til 2 afskærmet unge

Velkommen til Klippen Nordjylland

På Klippen Nordjylland ønsker vi først og fremmest at skabe et varmt og trygt hjem for de unge, hvor de kan føle sig set, værdsat og forstået. For os handler det om at være der for dem – at lytte, støtte og skabe en hverdag, hvor de får ro til at være sig selv og udvikle sig. Vi tror på, at respekt og nærvær er grundlaget for alle gode relationer, og vi møder de unge med oprigtig omsorg og et ønske om at hjælpe dem videre på den bedst mulige måde.

Vi gør meget ud af at skabe en forudsigelig og tryg hverdag, med plads til både aktiviteter og stille stunder, da denne tryghed danner rammen og grobunden for den mentaliserende proces på Klippen Nordjylland. De unge skal kunne finde en god balance og føle sig tilpas. Det betyder også, at vi lader de unge være medspiller i dagens planlægning – for vi ønsker, at de oplever ansvar og ejerskab over deres eget liv.

Vi ønsker at kunne tilbyde et miljø, hvor de unge ikke blot trives, men også opbygger relationer og minder, der kan styrke dem langt ud i fremtiden.

For kommuner

For pårørende